December 31, 2014

Hvad betyder Gini-koefficienten, hvad er penge for os alle, hvorfor er vi forgældet fra vugge til grav

Udgivet den 31 December 2014, af Verdensalt.dk

Smider lige et par fakta på bordet fra et geopolitisk og økonomisk syn, hentet fra den danske dagspresse "programmeret" virkeligheds-billede og dernæst anskuer jeg situationen ud fra vores nuværende gælds og penge-baseret-system som er umulig at undslippe.

"Hvis vi alle tog et øjeblik til blot at observere verden som den er, ville den evolutionære udvikling, af vores arter ske over natten" (Elina ST-Onge)

Danmarks Statistik 2014 - Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 

DST's sammenfatning fra rapporten 2014: 
"Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Danmark har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad er afhængige af forældres indkomst og sociale status.
Et veludbygget velfærdssamfund som det danske forudsætter et højt arbejdsudbud. Hvis arbejdsstyrken og arbejdstiden bliver for lav, vil skatteindtægterne ikke kunne dække de offentlige udgifter til offentlig service og forsørgelse. Det er derfor centralt, at skatte- og overførselssystemet ikke unødigt svækker den økonomiske gevinst ved at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det forringer mulighederne for såvel offentlig velfærd som privat forbrug"


Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, er i Danmark steget fra ca. 20 pct. i 1994 til godt 25½ pct. i 2012. 

Ifølge dr.dk viser tal 27,4 i 2012 og 27,9 i fjor. Hvilken tal skal man stole på fra 2012 ved jeg ikke, men ihvertfald en stigning indtil dato. Dermed er uligheden større, end da regeringen tiltrådte, skriver Politiken onsdag.  En af hovedforklaringerne på stigende indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne, iflg. DST

S: Antallet af fattige er vigtigere. Ifølge socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er gini-koefficienten ikke den eneste strømpil på ulighed. Hun hæfter sig ved, at eksempelvis antallet af fattige børn er faldende.

(bt.dk) Uligheden er vokset under Helle Thorning-Schmidt's regering, og det får hun ros for af den liberale tænketank CEPOS. Øget ulighed er en bieffekt af reformer, der øger velstand og beskæftigelse, lyder det.

Ifølge de økonomisk Redegørelse - august 2014 og De økonomiske vismænd – oktober 2014 - ser alt hammerende godt ud for Danmark - bare først i 2015 og fremefter. Vismændene fastholder dog, at vendingen vil komme – men først i løbet af 2015. Hvor BNP vokser med 1,5%, stigende til 2,6% i 2016. (Jamen så er alt bare godt igen?)


Hvordan ser det ud på verdensplan?


Tager man den konklusion fra en rapport Primo 2014 og "Det Verdensøkonomiske Forum" (WEF) er det ikke til at tage fejl af: For stor forskel mellem rig og fattig er den største risiko for verdensøkonomien (https://www.youtube.com/watch?v=ygqfNdDkVcA)


- (EB.dk) Den kroniske kløft mellem indkomsten for de rigeste og de fattigste borgere ses som den risiko, som er mest tilbøjelig til at forårsage alvorlige skader på globalt plan i det kommende årti, lyder hovedkonklusionen i rapporten med titlen "Global Risks 2014", der har bidrag fra over 700 eksperter.
I forhold til ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelse, så er det ikke mindst mulige følgevirkninger som mangel på fødevarer og politisk og social ustabilitet, der vækker bekymring.
Og når det gælder risikoen forbundet med høj arbejdsløshed, så peges der på, at der både i industrilande og udviklingslande er problemer med at finde beskæftigelse til alle. Især den høje ungdomsarbejdsløshed vækker bekymring.
- Den generation, der bliver voksen i 2010'erne, står over for høj arbejdsløshed og usikre jobsituationer, hvilket hæmmer deres bestræbelser på at opbygge en fremtid og øger risikoen for social uro, står der i rapporten.
I rapporten understreges det også, at den risikofaktor, der potentielt kan gøre størst skade på den globale økonomi, er en ny finanskrise hos en af verdens store økonomier - 
  • (globalissues.org ) En analyse af de langsigtede tendenser viser afstanden mellem de rigeste og de fattigste lande var :  3 til 1 i 1820, 11-1 i 1913, 35 til 1 i 1950, 44-1 i 1973 og 72 til 1 1992. 
  • Mere end 80% af verdens befolkning lever i lande, hvor indkomsten differentialer bliver større.
  • Næsten halvdelen af verden - over tre milliarder mennesker - lever for under 2,50 dollar om dagen.
  • Mere end 80 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor indkomstforskelle er voksende. 
  • De fattigste 40 procent af verdens befolkning tegner sig for 5 procent af den globale indkomst. 
  • De rigeste 20 procent tegner sig for tre-fjerdedele af verdens indkomst.
  • Ifølge UNICEF, dør 22.000 børn hver dag på grund af fattigdom.
  • Omkring 27-28 procent af alle børn i udviklingslandene skønnes at være undervægtige eller hæmmet
  • Næsten en milliard mennesker gik ind i det 21. århundrede kan ikke læse en bog eller underskrive deres navne.
  • Mindre end én procent af, hvad verden har brugt hvert år på våben var nødvendigt for at sætte alle børn i skole inden år 2000, og alligevel er det ikke sket.

Hvorfor er det bare så livsnødvendigt med penge?



2013 Eksperiment: Lev uden penge i en uge. DR2 Uden Penge lod en familie leve uden penge i en uge. Se hvordan det lod sig gøre. Familien i Næstved - som fik frataget deres kreditkort og penge og ikke måtte modtage løn for det arbejde, de udførte og som havde fået beslaglagt hele deres lager af mad som del af et eksperiment - gjorde bla. følgende:
  • Familiemedlemmerne begyndte at skralde, de var overrasket over, hvor meget mad, der blev smidt ud fra supermarkederne og som sagtens kunne bruges, selvom det havde overskredet sidste salgsdato.
  • Familien forsøgte sig med bytte-økonomi og byttede sig til eksempelvis mad for arbejde ud fra ideen om, at jeg er god til at bage, du er god til at bygge etc.
.......

Skolen begynder normalt omkring en alder af 6, her anses det for tiden til at starte og forme børn som funktionelle medlemmer af samfundet. 5 dage om ugen og igennem hele vores formative år, er vi lærte i læsning, skrivning, matematik og en bred vifte af forvalgte akademiske fag. Men vigtigst af alt, vi lærte hvordan, at opfatte virkeligheden.

• "Hvis du følger reglerne og adlyde autoritet, vil du lykkes"
• "Hvis du ikke gør som der bliver sagt, vil det få konsekvenser"
• "Hvis man overholder kravene, vil du blive støttet"
• "Hvis man ikke er i overensstemmelse, vil du blive udeladt"

Vi kan være født frie og uden et begreb om begrænsning, men for at overleve i vores tid og alder, men ikke udviske linjerne for meget. Leg og kreativitet hele dagen lang, vil ikke give os drømme-jobbet og pengene til at betale for det grundlæggende af livet. Ihvertfald ikke i vores folkeskole og med den nye skolereform. Vi er nødt til at tilpasse sig samfundet; som er en meget travl, konkurrencedygtig og overlevelse-orienteret spil. Uddannelsessystemet er her for at hjælpe os! Uddannelsessystemet - som vores moderne verden beskriver det - er, hvad der er nødvendigt for at føre en vellykket og sikkert liv.

Lad os antage, denne erklæring er korrekt anskuet: Vi lærer ikke at sætte spørgsmålstegn ved måden, vores verden fungerer på; vi bliver i stedet undervist i, hvordan verden fungerer og opfordres til at blot følge med. Måske fordi for meget kreativitet og nytænkning, vil true samfundets grænser?

Tilsyneladende har vi intet andet valg end at følge med. Selv om vi ikke længere finder tilfredsstillelse i denne konventionelle metode til læring, kan vi ikke blot vælge anderledes, fordi det er gennem dette system, som vi får tilbudt en bedre endnu ikke garanteret-chance på, at tjene til livets ophold. Det er dette system, der giver os én og kun én billet for overlevelse: penge. Det er bare vejen frem, ... eller er det? (læs evt. Kan papirpenge købe Lykke?)
(information) Over de seneste 50 år har pengesedler haft en stadig mindre betydning som betalingsmiddel. Efterhånden anvender vi kun pengesedler til småindkøb i butikker og kiosker, idet vi i langt de fleste tilfælde anvender vores Dankort. Regninger betales hjemme via Netbanken, og faste betalinger sker gennem BetalingsService.
Vores betalingsmidler er langsomt gledet fra at være Nationalbankens pengesedler til at blive noget helt andet – uden vi egentlig har haft en diskussion omkring det.
I Danmarks Statistik er der en opgørelse over mængden af penge, som cirkulerer i vores samfund. Den samlede mængde penge er i øjeblikket på omkring 863 milliarder kroner, hvoraf blot 53,5 milliarder kroner udgøres af Nationalbankens pengesedler. De resterende ca. 810 milliarder kroner er de betalingsmidler (penge), som vi har stående på vores betalingskonti i bankerne, og som vi trækker på vores Dankort og Netbank. Altså er kun omkring seks procent af vores penge Nationalbankpenge, og de 94 procent er et eller andet elektronisk, som vi kan se på en skærm.
Først og fremmest, hvad er penge? Rektangulær stykke papir, cirkulære stykker af metal eller tal på en computerskærm. og hvad er det til? Jo flere penge du har, jo mere har du adgang til ressourcer som mad, transport, husly, tøj, teknologi, luksus og så videre. Jo mindre penge du har, jo sværere er det at have adgang til disse ressourcer, jo mere vil dit liv bliver centreret om overlevelse. Såre simpel; det forventes ikke du overlever, uden penge. Ifølge samfundet, er penge, lig med liv. Derfor tjene til livets ophold er synonymt med at tjene penge. Derfor er vores uddannelsessystem selv modelleret til at gøre alle egnet til arbejdsmarkedet mere end noget andet. Lidenskab og kreativitet betragtes ikke som vigtigt, blot at få det job, der vil give dig mulighed for at overleve. Hvis det ikke var for pengene, ville de fleste mennesker ikke frivilligt stå op hver morgen og knokle, med stress, høj blodtryk, større ulighed mellem kvinder- og mands indtjening, voksende mobning, psykopatiske chefer, støj, social dumping og større afstande til ens arbejdsplads m.m.

Hvis vi er heldige, er vi i stand til at tjene til livets ophold med noget, som vi elsker, men de fleste mennesker arbejder simpelthen fordi de er nødt til. Vi er nødt til at arbejde for at betale vores regninger. Vi er nødt til at arbejde for at tjene til de fødevarer, der ligger på vores tallerken. Det betyder ikke noget, hvis vi er hjemløse og sultende; reglen siger, at vi ikke kan brødføde os selv uden penge. Vi kan ende historien der, stop spørgsmålstegn, gå videre med vores liv og beslutte, at pengene vil og bør altid herske. Men hvad med at spørge endnu mere grundlæggende spørgsmål: Hvorfor er det sådan? Hvorfor kommer penge mellem mennesker og basale fornødenheder? Hvad gør det muligt? Svaret er ejerskab. Da næsten alt er ejet på planeten, er vi nødt til at arbejde og betale for stort set, alt! (læs evt. Hvem er Annunaki - Del 1/2 De selvbestaltede guder's indflydelse på globale samfundsorden og vores Bankkonsortium. Del 2/2)


Gæld fra vugge til grav!



Har du nogensinde spekulerer på, hvor pengene kommer fra? 

Mange mennesker tror stadig, at det er vores regering, som skaber penge og at det gør de, i forhold til hvor mange guldreserver som findes. Men begge antagelser er falske. Private centralbanker udsteder penge, ikke ved at udskrive det, prægning af mønter eller ved at flytte ædle metaller - men ved blot at skrive det ind i eksistens, når en låntager anmoder om en lån. (Ja, penge er skabt ud af den blå luft) Ved blot at skrive det ind i eksistens, når en låntager anmoder om en lån. Ifølge den danske lov, er det udelukkende Danmarks Nationalbank, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet!! Samme gælder for verdens største korrupte økonomi - USA.  Som anført af Boston Federal Reserve, "Når Federal Reserve udskriver en check, er det for at skabe penge." Fangsten er; når pengene er lånt i eksistens; forventer bankfolk, at det skal betales tilbage med renter. Men renten som er knyttet til hvert lån er aldrig oprettet. Dette betyder at gælden genereres af rentesatser, der altid vil overstige de samlede mængde af penge i omløb. Så hvordan kan vi nogensinde tilbagebetale penge, der endnu ikke findes? Har vi den magt til at skabe penge ud af den blå luft? Nej, bankerne gør. Derfor er vi nødt til at gentage den cyklus, at låne flere penge af bankerne. Men flere lån er lig mere gæld. Velkommen til gælds-baseret monetære system. (læs evt. Isolation af Rusland betyder det ny alliance med BRIC og svækkelse af USA?)


Hvad sker der hvis vi ikke betaler vores regninger?


Der fandtes en god hjemmeside engang (budgethuset google cache virker fint!) men den har tilsyneladende overgået til en ny i 2014?

Kreditorer og det offentlige har ALLE de gode kort på hånden, når du ikke længere er i stand til at betale dine regninger, dog er der også regler for hvad de kan gøre. Hvis du har gæld, er det ikke nogen god idé bare at holde op med at betale dine regninger og afdrag, det ved vi godt, men hvad kan konsekvenserne være? 

Det er dog sådan i Danmark, at alle personer skal have et vist minimums beløb til rådighed hver måned, før kreditorer (i dette tilfælde banken) kan kræve penge til afbetaling af gæld. Hvad dette beløb er, er ikke specificeret i loven, men typisk vil det ikke være muligt at modregne i kontanthjælp.

Alle banker har en person, der er såkaldt ”klageansvarlig”. Du kan klage til bankens klageansvarlige, hvis din sædvanlige kontaktperson ikke vil lytte til dig. Hvis du ikke har held med det, kan du indbringe sagen forPengeinstitutankenævnet

Andre private kreditorer har ikke mulighed for bare at trække pengene fra dig.

  • Der kan opkræves rykkergebyrer og renter. 
  • De kan sende sagen til inkasso - med inkassoomkostninger til følge for dig eller risikerer en tur i fogedretten. Hvis du skylder penge, og du ikke betaler, kan din kreditor bede fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene. Det betyder, at der kommer betydelige ekstra omkostninger ved sagen. 
  • I fogedretten gennemgås dine muligheder for at betale. Hvis du ikke kan betale hele gælden straks, kan du normalt indgå en afdragsordning. Hvis ikke du betaler de aftalte afdrag til tiden, kan du risikere, at fogedretten foretager udlæg i fx din bil. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at fx din bil sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge. Kan du hverken betale straks eller afdrage, og ejer du intet af værdi...
  • kan du afgive en insolvenserklæring til fogedretten.
  • Du kan blive registreret som skyldner via is du bliver registeret som skyldner i et register som Experians RKI-register eller Debitor Registret, kan du få svært ved at få lån fremover.Det er ikke nødvendigvis en katastrofe at være registreret i et skyldnerregister. For en del gældsatte kan det være en fordel, at de ikke længere har mulighed for at forhøje deres gæld.
  • Alle har ret til en almindelig indlånskonto, medmindre banken har en konkret, saglig begrundelse for at nægte det. En almindelig indlånskonto er en konto, hvor man har mulighed for at modtage løn og penge fra det offentlige samt hæve fra. Du har derimod ikke krav på eksempelvis netbank, betalingsservice, kreditkort eller at optage lån.
  • En saglig begrundelse for at nægte en kunde en indlånskonto kan være, at kunden opfører sig anstødeligt i banken, eller at kunden allerede har en indlånskonto i en anden bank (da man lovmæssigt kun har krav på én indlånskonto). Derimod kan banken ikke nægte dig en indlånskonto, fordi du er registreret i Experians RKI-register.
  • Det er Pengeinstitutankenævnet, der konkret afgør, om der er tale om en saglig begrundelse. Er du blevet nægtet en almindelig indlånskonto, kan du på www.pengeinstitutankenaevnet.dk danne dig et overblik over, om bankens afvisning er berettiget.
  • Forsikringsselskaber må ikke nægte dig at oprette lovpligtige forsikringer (ansvarsforsikring på motorkøretøj og hundeforsikring) fordi, du er registreret i Experians RKI-register. En saglig begrundelse for at nægte at oprette en ansvarsforsikring på motorkøretøj kan være, at der er enrestance hos et tidligere selskab i samme motorkøretøj.
  • SKAT kan trække pengene fra dig alligevel!!!! Hvis du ikke betaler din gæld til det offentlige (fx din skat, for meget udbetalt i SU, udbetalt underholdsbidrag, medielicens etc.), overdrages sagen til SKAT, der automatisk kan trække penge fra dig.Det kan de gøre ved fx at forhøje din skattetrækprocent og dermed foretage såkaldt lønindeholdelse. Det betyder, at du kommer til at betale mere skat af din indtægt – og dermed automatisk betaler af på din gæld til det offentlige.
  • SKAT har imidlertid ikke lov til at trække så mange penge fra dig, at du ikke har penge tilbage at leve for. Hvis de gør det, bør du kontakte dem og påpege dette. Der findes særlige regler i Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5, som bestemmer, hvornår og hvordan SKAT kan tilbageholde dele af din indkomst.
  • Hvis du har gæld til det offentlige, er det en god idé at kontakte SKAT og indgå en betalingsaftale. Så undgår du, at SKAT pludselig trækker pengene fra dig.
  • Din bank kan trække penge fra din konto. Det er vigtigt, at du overholder dine aftaler med banken og ikke uberettiget laver overtræk på din konto, ligesom du skal betale dine afdrag, hvad enten det er på lån, kassekredit eller noget helt tredje.
  • El, vand og varme kan blive lukket. Hvis du har vanskeligt ved at betale dine regninger for el, vand og varme, er det en dårlig idé blot at lade være at betale. Så risikerer du, at el-, varme- og/eller vandselskabet afbryder forsyningen.
  • Dit lejemål kan blive opsagt. Hvis du bor til leje og har vanskeligt ved at betale din husleje, er det en dårlig idé blot at undlade at betale huslejen. Så risikerer du, at du pludselig bliver tvunget til at skulle fraflytte din bolig.
  • Du risikerer tvangsauktion, hvis du ikke betaler dit boliglån. Hvis du har lån i en ejer- eller andelsbolig, som du ikke betaler, kan du risikere at din bolig begæres på tvangsauktion.