Pinocchio Paradokset opstår, når Pinocchio siger "Min næse vokser nu". Pinocchio's paradoks forårsager Pinocchios næse til at vokse, hvis og kun hvis, den ikke vokser.....
Fra små hvide løgne til de dybeste og mørkeste af dem alle, er det en accepteret kendsgerning, at vi, ligesom drengen, der råbte ulv, lyver meget ofte, mindst tre gange om dagen. Løgne er en social fælles manifestation, der er fyldt med modsætninger: vi lyver kanske ofte, men vi hader løgnere, og vi afskyr især, at blive løjet for.
De små hvide eller "uskyldige" løgne som redder os ud af uheldige situationer. Eller sørger for, at vi kan undgå at såre andre - som rent faktisk dækker over vores egne dårlige handlinger; jamen ellers troede vi vores partner/ven/veninde ville blive ked af det....
Løgne underminerer vores egen mentale sundhed, det er min påstand. Løgne kompromittere også dit forhold til din partner; han eller hun kan jo ikke svare dig ordentligt, hvis du er uærlig om, hvad du tænker, føler eller gør. I virkeligheden er det en fantastisk måde at få dem til, at sige noget dumt og få dem til at hade dig: det kører bare i ring med løgne, indtil hele forholdet falder fra hinanden!
Næste det er, du farer rundt og fortæller flere løgne til venner, bekendte og familien om, hvordan det hele var hans eller hendes skyld, ikke din egen. Næste ting der går op for dig, er, når du finder ud af, du bare er en del af den gennemsnitlige eller "normale" masse af mennesker, som også gør det hver dag.
Reality check er, når jeg står nede i det lokale supermarked og i det fjerne, observere jeg min separeret kones tidligere arbejdskollega som stopper op og kigger. I kender sikkert godt denne stirren, som vi ser og fornemmer, ofte mere, end vi selv er klar over. Vi fortolker og reagere på små signaler omkring os og indkoder det i vores hukommelse. Når det går op for hende, at jeg opdager det, prikker hun til sin mand, der nu begge står sagte og hvisker til hinanden og glor. Jeg behøver ikke at læse tanker, fornemmer godt, hvor det bærer hen!
Lyver vi ofte for at gøre os bedre, end vi i virkeligheden er?
Når mennesker lyver, så handler det som regel om anseelse og anerkendelse. - Når vi lyver, så handler det for det meste om vores sociale relationer, da de andre skal
tænke, at vi er søde, og at vi er gode samarbejdspartnere. Grelle
situationer viser sig først, når vores små hvide løgne har taget
overhånd og bliver til en livsstils-løgn. Vi beskytter jo vores eget ego
og selvopholdelsesdriften, især når vi i ubalance, mistroisk og
selvhadske. Kommer vi så langt derud, vi ikke mere kan skelne mellem
hvad der er små løgne og virkelighed, så bliver vi syge. Selvom vores højere JEG/SELVET ønsker det bedste for alle mennesker i og omkring vores omgangskreds, skal der kun skabes en lille gnist af løgne fra vores underbevidsthed-til-tanke, og kun et meget lille antal beskadigede enkeltpersoner til at skræmme fællesskabet. Ikke nok med det kan skabe ondskabsfulder i andre, hvis vi nu associere os med tidligere episoder som vi selv har oplevet var dårlige mht. vores tidligere partnere, men vi kan også skabe rygter og 'fylde' på for, at gøre historien bedre. Uden selv at fundere over det, belønner vores hjerne os med en tilfredshedsfølelse. Vi overbeviser os selv, det, at spinde på løgnen, om et andet menneske, er en gratis handling.
