DOX: Vaxxed: From Cover-Up to Catastrophe (Blogger: Alle som har været heldige at se filmen i USA og har børn, ville ikke være et sekund i tvivl om af stoppe med børnevaccinationsprogrammet, øjeblikkeligt. Blev faktisk rigtigt dårlig efter at have set dokumentaren, som er bandlyst mange steder i verden (Hos de amerikanske Sundhedsmyndigheder CDC hedder det M-M-R® II som påstås at forårsage autisme. I Danmark kaldes det MFR-vaccinen eller MMR Vaxpro). De danske sundhedsmyndigheder har så travlt med at anprise vaccinationsprogrammet og bakker så ukritisk op om mediehype, at basal uddannelse og information til forældre om børnesygdommene aldrig når frem. Det er i dag et fåtal af forældre, der kan identificere en børnesygdome ud fra symptomatikken eller kender inkubationstiden og mange tror fejlagtigt, at børnevaccinationsprogrammet yder beskyttelse mod sygdommene. Vidste du, inden et dansk barn er 4 år gammel og forældre har sagt ja til børnevaccinationsprogrammet, er deres børn ophobet med toksiner, nogle tungmetaller der lægger sig til hvile i kroppen, mere end 38 forskellige slags, som langsomt men sikkert forgifter og derfor kan vi blive syge 20-30 år efter. Vidste du, at HPV vaccinen blev indført i Børnevaccinationsprogrammet i 2009? Vidste du, medio februar 2016 bliver børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet vaccineret med en vaccine, der - udover difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion - nu hepatitis B? Hvorvidt bivirkninger er almindelige eller sjældne afhænger af hyppigheden af indberetningerne. Det siger sig selv. Den danske sundhedsstyrelse ønsker ikke du får hele sandheden at vide. Når børn får en vaccine, kan du roligt regne med at vores børn reagere mere voldsomt end voksne, fordi de er meget mere sensitive, udskiller affaldsstoffer og giftstoffer mere konsekvent end voksne. Dermed risikere de at blive dødsyge. TÆNK dig om inden du tager NOGEN former for vacciner... TÆNK på dine børn..SÆT dig ind i tingene..PS: I dag er der ingen behandling for autistiske vanskeligheder, som op mod 50.000 danskere lever med)

MFR-vaccinen der anvendes i Danmark

 

Er du i tvivl om nøjagtig hvad MFR-vaccinen der anvendes i børnevaccinationsprogrammet i Danmark indeholder? Så er du kommet det rette sted hen, fordi her gennemgås vaccinen.

MFR-vaccinen der lige nu anvendes i Danmark hedder MMR Vaxpro og er produceret af Sanofi Pasteur 1) http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/000604/WC500030170.pdf . Nogle tror at det er Statens Serum Institut der producerer den, men det er der ikke tale om med MFR-vaccinen. Den køber vi af Sanofi Pasteur.

Vi har anvendt MMR Vaxpro siden 2013, hvor den afløste den tidligere Priorix der blev produceret af GlaxoSmithKline. Begrundelsen for at vi skifter vacciner ind imellem er da lægemidler skal sendes i udbud i henhold til EU’s udbudsregler. Bivirkningsprofilen er nøjagtig den samme for begge vacciner.

Det aktive stof

Ligesom alle andre lægemidler har en vaccination et aktivt stof, dvs. det stof i lægemidlet der udgør virkningen. I MFR-vaccinen er det aktive stof levende, men svækket mæslinge-, parotitis- og rubellavirus.

Disse vira bliver fremstillet som virusstammer i celler. Mæslingevirus og parotitisvirus er fremstillet i kyllingestamceller, mens rubellavirus er fremstillet i humane lungefibroblastceller.
Da vaccinen fremstilles ved hjælp af kyllingestamceller kan personer der er overfølsomme overfor æg få en allergisk reaktion. Så er man allergisk overfor æg, skal man snakke med sin læge om man overhovedet skal vaccineres.

Hjælpestoffer

Ligesom andre lægemidler indeholder en vaccine også hjælpestoffer. Hjælpestoffer bliver brugt til at forøge lægemidlers virkning, holdbarhed eller sammensætning.
MFR-vaccinen kan indeholde:

• Spor af rekombinant humant albumin (rHA) – som er et protein.
• Spor af Neomycin. Dette er et antibiotikum.
• Sorbitol (14,5 mg) der er et kunstigt sødemiddel.
• Natriumphosphat
• Kaliumphosphat
• Saccharose
• Hydrolyseret gelatine
• Medium 199 med Hanks salte
• Minimum Essential Medium, Eagle (MEM)
• Mononatrium-L-glutamat
• Phenolrødt
• Natriumhydrogencarbonat
• Saltsyre (til justering af pH)
• Natriumhydroxid (til justering af pH)
• Vand

 

Bivirkninger

 

De meget almindelige eller almindelige bivirkninger er listet nedenunder. Det er altså bivirkninger som man forventer at 1-10% vil få. Det er som regel disse bivirkninger en læge vil informere en patient om.

• Feber (38,5 °C eller derover).
• Rødme på injektionsstedet; smerter på injektionsstedet; hævelse på injektionsstedet.
• Udslæt (herunder mæslingelignende udslæt).
• Blå mærker på injektionsstedet

Så opstår der, som i forbindelse med alle lægemidler, bivirkninger der er sjældne. De sjældne bivirkninger forekommer hos mellem 0,1-1%. Disse omfatter:

• Tilstoppet næse og ondt i halsen; infektion af de øvre luftveje eller virusinfektion; næseflåd.
• Diaré, opkastning.
• Nældefeber.
• Udslæt på injektionsstedet.

Endelig kan der også være bivirkninger hvor de er så sjældne, så man ikke engang kan bestemme hvor hyppigt de forekommer (kaldes ikke-kendte bivirkninger). Dvs. deres hyppighed er i hvert fald under 0,1%. Man skal ikke forvente at få disse bivirkninger generelt, da de er ekstremt sjældne.
Listen med så sjældne bivirkninger er som regel altid meget lange – især fordi de også inkluderer bivirkninger hvor man ikke kan udelukke deres sammenhæng med vaccinen. Det bør også bemærkes at mange af disse bivirkninger svarer til komplikationerne til selve sygdommene – dvs. nogle man alligevel havde en risiko for at få uden vaccinen – bare større. Disse omfatter:

• Aseptisk meningitis (feber, utilpashed, opkastning, hovedpine, stivhed i nakken og følsomhed over for lys); hævede testikler; mellemørebetændelse; betændelse i spytkirtlerne, atypiske mæslinger (forekom hos patienter, som havde fået ikke-levende mæslingevaccine, normalt givet før 1975). Er ikke set ved den nye vaccine.
• Hævede lymfeknuder.
• Patienter får blå mærker eller bløder lettere end normalt.
• Alvorlig allergisk reaktion, som kan omfatte åndedrætsbesvær, hævelse i ansigtet, lokaliseret hævelse og hævede arme og ben.
• Irritabilitet.
• Krampeanfald uden feber; feberkramper hos børn; usikker gang; svimmelhed; sygdomme, som involverer betændelse i nervesystemet (hjerne og/eller rygmarv).
• En sygdom med følgende symptomer: muskelsvaghed, unormale fornemmelser, snurren i arme, ben og den øvre del af kroppen (Guillain-Barré syndrom).
• Hovedpine; besvimelse; nervelidelser, som kan forårsage svaghed, prikkende fornemmelse eller følelsesløshed; forstyrrelser af synsnerven.
• Tåreflåd og kløende øjne med sammenklistrede øjenlåg (øjenbetændelse).
• Betændelse i retina (øjets nethinde) med ændringer af synet.
• Døvhed.
• Hoste; lungebetændelse med eller uden feber.
• Kvalme.
• Kløe; betændelse i fedtvævet under huden; røde eller lilla, flade nålelignende pletter under huden; hårdt, hævet område af huden; alvorlig sygdom med åbne sår eller blærer på huden, i munden, øjnene og/eller på kønsorganerne (Stevens-Johnson syndrom).
• Ledsmerter og/eller hævde led (normalt forbigående og sjælden kronisk); muskelsmerter.
• Kortvarig brænden og/eller svien på injektionsstedet; blærer og/eller nældefeber på injektionsstedet.
• Generel utilpashed (ildebefindende); hævelse; ømhed.
• Betændelse i blodkar.

Tilfælde af aseptisk meningitis er blevet indberettet efter man begyndte at vaccinere, og der er vist en sammenhæng med tidligere anvendte MFR vacciner og aseptisk meningitis – men ikke af den nye vaccine. Risikoen for meningitis er dog langt større hvis man får meningitis end af vaccinen.
Der er blevet indberettet sjældne bivirkninger for hjernebetændelse af vaccinen ved immunokomprimitterede personer som ved en fejl er blevet vaccineret. Igen her er risikoen dog langt lavere, end hvis man ikke fik vaccinen.

Vaccinationstidpunkt

I Danmark anvendes MFR vaccinen ved 15 måneders alderen og revaccination ved 4 års alderen. Grunden til at man først vaccinerer ved 15 måneders alderen, er at ellers er der risiko for at vaccinen ikke virker ved tilstrækkelig mange.

Efter 1. vaccine forventes vaccinen at beskytte 90,6% af de vaccinerede mod mæslinger, hvis man vaccinerer ved 12 måneders alderen eller senere. Gjorde man det ved 9 måneders alderen var beskyttelsen kun 72,3%.

Revaccination er nødvendigt fordi den giver yderligere beskyttelse. Giver man revaccinationen ved 15 måneders alderen eller senere (sædvanligvis 4 års alderen) beskytter vaccinen 98,9%. Der er altså stadig 1,1% der kan få mæslinger selvom de er vaccineret.

Kigger man på de samme tal for fåresyge og røde hunde, så beskytter vaccinen henholdsvis 99,3% og 99,6% hvis man følger børnevaccinationsprogrammet.
http://www.sundhed.xyz/mfr-vaccinen-der-anvendes-i-danmark/