 |
| Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende blev vedtaget som en del
af kontanthjælpsreformen, da Mette Frederiksen (S) var
beskæftigelsesminister i 2013. Foto: Scanpix
|
Søndag 8 jan. 2017 kl. 07:00 - Af Cecilie Agertoft
Mandag bliver det fastslået, om det er op til Folketinget at beslutte, hvem der skal forsørge hvem. Det afgøres, når der
falder dom i en historisk retssag om, hvorvidt det var i strid med grundloven, at staten tvang lønmodtagere til at forsørge deres kærester på kontanthjælp.
Dommen falder på baggrund af en retssag, der kørte over to dage i november sidste år i byretten i Helsingør mellem
tre af de berørte kærestepar og Beskæftigelsesministeriet, samt de tre pars hjemkommuner, Herning, Favrskov og Gribskov.
Kærester fik status som ægtefolk
De tre par var ligesom flere andre blevet ramt af loven om gensidig forsørgelsespligt, der blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 af den daværende S-R-SF-regering. Loven fik opbakning fra både DF, Venstre og De Konservative. Loven gik ud på, at hvis den ene i et samlevende par modtog kontanthjælp, havde parret pligt til at forsørge hinanden – ligesom hvis parret var gift.
Loven blev indfaset med halv virkning i 2014. Planen var, at den skulle fuldt indføres fra den 1. januar 2015. Men i stedet blev den gensidige forsørgelsespligt afskaffet som en del af regeringens finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten.
Det betød, at den i 2015 kørte videre på halv kraft, indtil pligten helt blev afskaffet den 1. januar 2016. Inden da var flere kærestepar blevet ramt. Alene i København blev
1.700 par ramt, mens der i Esbjerg blev registreret 712 borgere, der kunne være berørt af loven. Og
i Aarhus var der 650 sager om samlevende, der skulle forsørge hinanden.
Lone Storm fra Odense var en af dem, der blev ramt af gensidig forsørgelsespligt, fordi hendes kæreste var på kontanthjælp, mens hun var lønmodtager. Det betød, at parret blev trukket 5.000 kroner i måneden.
Koks i kommunerne
