Vi løser dog intet, ved at være passive og neutrale, når vi arbejder med vores fem sanser og genkendelsesmønsteret. ALT det vi optager, lagres i vores computerhjerne, og her, findes ingen tidsfornemmelse... (kommer tilbage til)
Når frygten rammer os, indtager vi en position af ”blokering, låsthed, fiksering” op mod 86 pct., resten af de 14 pct. er de basale overlevesesinstinkter.
Når frygten rammer os, indtager vi en position af ”blokering, låsthed, fiksering” op mod 86 pct., resten af de 14 pct. er de basale overlevesesinstinkter.
For at få opløst frygten, skal vi fortælle computerhjernen, at vi har ret til at få frigivet alt den dårlige programmering, alt det vi har lært fra b.la. autoriteter, et helt menneskeliv og frygten af genkendelsesmønstret, ophævet...
- Dvs. TID, eksisterer ikke... DATIDEN bliver centret om NUET og forløsningen sker, blot efter du tillader, at acceptere, neutralisere og give slip på datidens tramantiske forhold, ellers, forbliver hjernen i en EVIG tidslomme...
Det handler ikke altid om at tilvælge, karrieren, jobbet, partneren og få børn, det handler i højere grad om, at får mere fokus på, hvordan vores autoriteter; politikerne, forældre, præsten, lægen og skolelæreren, har skabt den «propaganda», «agitation» og «hjernevask», som alle har med ensidighed i påvirkningen at gøre.
Vi kan SLET ikke begribe, vi er vores egen VÆRSTE fjende, hvis vi ikke tror på, at vi MENNESKER, indeholder det guddommelige livslys og selvstændige valg, til at gøre, NØJAGTIGT, det vi ønsker, i livet...
At, vi ikke har brug for at blive guidet af samfundsorden, som tvinger os én retning, alene. Andre ting kommer også op, til overfladen! De traumatiske barndomssymptomer, (traumer i barndommen følger med ind i voksenlivet), begynder at dukke op i slutningen af tyverne. Lav selvtillid, Fobier, Lavt selvværd, Personlig udvikling, Angst, Stress, Sorg o.s.v. o.s.v. MANGLEN PÅ TROEN TIL VORES EGET ENORME POTENTIALE...
🚸🏫.... -- Numensas... Vi skal HELT IND i sindet... Måske skyldes det LANGT dybere årsager til de de unges røde STRESSBAROMETER??...
(KRYSTALBØRN:) - 1940-70'er generationens non-spirituelle, uforstående, curlingforældrenes pylret om deres børn og unge, forstår IKKE vores krystalbørn og indigobørn og deres behov (disse børn indeholder SANDHEDEN, men bliver trukket ned af INDOKTRINER- INGEN).
Foruden den ganske store mængde af forældre til børn og deres arvelige super-sensitivitet, men bestemt også afhængigheden af A.I., smartphone, sociale medier og Internettet - EMF/EMR eksponeringer....
Børn som voksne - jeg vil vove at påstå, uden at skælve, det sværeste for de fleste mennesker, på denne jordklode, er at tage kærligt imod ændringer, kritik (robusthed og ros), arbejde med vores ego, slippe selvkontrollen og frygten samt manglede selv-kærlighed, i vores dyrebare fysiske kødkroppe (avatar). Uden »selvkærlighed«, blokere vi i vidt udstrækning, os selv for, at overføre og forstå næstekærlighed, selv-eftergivelse, selvtilfredsstillelse og derfor praktisere vi, selvfornægtelse. Ved godt det er et kæmpe emne og min egen fortolkning.
Min blog skal ikke alene ses som en portal for korruption, konspirations- teorier og små grønne marsmænd. Ønsker, at strække mig vidt og bredt og hjælper alle på min vej, hvordan vi kan at lære at detox fra medicin, afgivelse af traumatisering, væk fra frygt-baserede tankegang og ord som associerer til frygt, den falske identitet, få etableret selvkærligheden, åbenhed for ændringer og forståelse for, vi alle er så meget, meget mere, end vi selv tror!
Livet giver først mening, når vi når bunden og trækker os op igen fra dyndet. Selvtilfredsstillelse, ved at se tingene i et nyt lys og perspektiv, er en del af vores udrensningsproces. Mange går til lægen, stresscoach, psyko terapeauter, og alternative behandlere, for at få løftet vores selvværd og styr på vores selvgroede folkesygdomme.
Egoet elsker at få den opmærksomhed og kan også strække sig til at tage imod medicin fra 'charlatan-medicin-sælgere' eller det velsignet blomstervand fra den alternative, uden nogensinde at finde ud af om det hjælper.
Vi går aldrig 100 procent ind i noget, tænk hvis vi mister selvkontrollen (den usunde perfektionisme). Nogen gange får vi skam gode råd og værktøjer, vi kan bruge, men blokere, når det virkelig gælder. Vi er nemlig hvad vores ego fortæller os, vi er (hvor forsvarsmekanismerne bor).
Det er næsten en folkesygdom at »håbe« hele tiden, istedet for at »ønske« eller »glæde« sig til. Vi har altid en undskyldning, har for lidt tid, skal passe vores børn og job, alle andre skal ha' opmærksomhed, end os selv. De unge, VIL IKKE VÆRE VOKSNE.
Når vi bevæger os længere og længere væk fra vores indre fred og logik, bliver det svære, at forstå adskillelsen af sjæl og sind/jeg-følelse - 'Selvet'. Eller underbevidstheden, som er klart den største del af vores bevidsthed, af vores sind. Vi skaber et vakuum og beskyttelse om os selv, så vi ikke behøves at træde ud af vores komfortzone. Vi er trygge her. Vores ego fortæller os, vi ingen beviser har for, at de fysiske årsager til sygdom faktisk dannes via tankekraften, som har noget at gøre med de metafysiske årsagsforhold (barndommens latente traumer, chok, fobier, manglende selvkærlighed osv) og sygdom, vil aldrig, kunne kureres fra medicinens verden!
Tænk at vi stadigvæk i dette teknologiske århundrede ikke forstå, at lægevidenskabens klare lys, udsprang fra det vi lærte fra folkeskolens kemi-og fysiktimer.
Vi vil gerne modtage, men ikke miste noget, af os selv. Selvom vi kan løse alle andres problemer, er der ingen som skal fortælle os, hvor skabet står. Vi vil gerne snakke om begrebet "Spiritualitet", forstår ikke læren om esoterisk filosofi eller åndsvidenskab, det bliver ikke undervist på universitetet og derfor ønsker vi af den grund, ikke selv at praktisere det, tænk nu hvis at...
Frygten for, hvis nu vores nærmeste og omgangskreds ville slå hånden af os, kunne danne sig meninger og reagere, negativt! Frygten for SOCIALISERING. Opvækst. Kultur. Normer. Samfund. God omsorg versus omsorgssvigt. Vi er så bange for at risikerer at miste vores position som rige, lykkelige og socialt mobile, det betyder alt, især for den yngre generation.
Men hvad nu hvis alting ikke er så sort og hvidt, men der findes gråtoner, den lykkefølelse du netop går og mangler, findes dybt inde i dig selv, hvis du tør!???...
No comments:
Post a Comment