Mar 28, 2017

UVM | 28. Marts 2017 | Politiske oplæg og aftaler om folkeskolen | UVM: Den politiske styring af folkeskolens udvikling foregår med politiske aftaler. Her er de vigtigste aftaler siden 2002 | Blogger: 24syv Morgen tager emnet op om Folkeskolens obligatoriske 'Nationale test', på dagsordenen. Testene, der har kostet 150 mio. at udvikle og været indsat siden 2010. Det starter allerede med Dansk/læsning 2. klasse og fortsætter helt til skolens slut. Iflg. Undervisnings- ministeriet, tester de elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau (pædagogisk redskab til lærerne). Men er det nu også rigtigt? En bevægelse er under opsejling. Forældre tager deres børn ud af folkeskolen, fordi børnene er direkte angste - frygten for om de er gode nok, usikre forventninger og børns første psykose, om at blive tested. Andre forældre tager børnenes første sygedag for at slippe for de obligatoriske tests. Nationale test møder hård forsker-kritik. De nationale test giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder det fra blandt andre tænketanken Sophia og statistisk-eksperter. Danmarks Lærerforening er direkte imod Nationale tests. Folkeskolelærer opsiger deres job for, at undslippe den tvang og lærere misforstår elevernes resultater i de nationale test... Når vi tager den politiske kasket på, følger lidt med på sidelinjen, hæver os op i helikopter-perspektivet, så ved vi godt, at et gratis undervisningsssytem under Staten, er et rollespil. Rollespillet består af læren fra staten og det politiske system, læren om den dystopiske verdensorden. Med det mener jeg, som barn er du dikteret til at opfatte, lære, teste og efterprøve, hvad staten har sat sammen af Deres tilpasset verdensbillede, som ikke nødvendigvis er korrekt, men politisk korrekt, for at udvikle de perfekte individer, som er klar til et arbejdsmarked. Husk på, et par år efter vi er født, bliver vores naturlig frihed og leg, afbrudt af behovet for at træne os selv til den ”virkelige verden” - Når 'livet' pludselig bliver noget, vi skal tjene. Vi bliver født frie og uden et begreb om begrænsinger, men, at overleve dagens Danmark og tidsalder i Folkeskolen, hvor der ikke er plads til afvigelser fra normen. Dvs. børn som har speciale behov eller sensitive og krystalbørn. Leg og kreativitet hele dagen lang, vil ikke få os tættere på fremtidigt job og skabe pengene til at betale for de grundlæggende ting, i livet. Vi er nødt til at tilpasse os samfundet; som er baseret på en fortravlet, konkurrencedygtig og strategispil, om overlevelse. Uddannelsessystemet er ikke skabt for at hjælpe, men for at gøre os til arbejdsrobotter... |




http://uvm.dk/da/folkeskolen/elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/nationale-test/om-nationale-test
https://demo.xn--testogprver-ngb.dk/
http://www.dlf.org/nyheder/2014/november/nationale-test-moeder-haard-forsker-kritik
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8996493/laerere-misforstaar-elevernes-resultater-i-de-nationale-test/


24syv Morgen 06.05 28-03-2017

 

  • 02:55 - 22.50 : Tidligere lærer: Forældre bør boykotte nationale tests 
  • 36:38 - 48.50 - Jeppe Søe holder sin søn hjemme fra skole, når han skal have nationale tests
 **********************************************************************************


Videreudvikling af folkeskolens prøver, 2014

Folkeskole forligskredsen kom i november 2014 til enighed om at iværksætte en række initiativer, der skal videreudvikle folkeskolens prøver. Her åbnes der blandt andet for flere produkt- og projektorienterede prøver, øget anvendelse af it i forbindelse med prøverne og prøver, der tager udgangspunkt i partnerskaber mellem skolerne og lokale foreninger og virksomheder.

Aftale om videreudvikling af de nationale test, 2014

Aftalen indebærer blandt andet, at der indføres ekstra obligatoriske test i engelsk og matematik fra og med skoleåret 2016/2017.

Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, 2013

Aftalen er grundlaget for den reform af folkeskolen, der trådte i kraft ved skolestart i august 2014. Aftalen indførte blandt andet en længere og mere varieret skoledag.
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra den 7. juni 2013 (pdf)

Aftale om forsøg med skolestart og heldagsskole, 2008

Aftalen indebar blandt andet, at undervisningspligten blev udvidet fra ni til ti år.
Aftalen fra den 10. januar 2008 (pdf)

Aftale om ændring af folkeskoleloven, 2006

I denne aftale blev der givet flere timer til dansk og historie, elevplanerne kom til, og folkeskolens formålsparagraf blev ændret.

Aftale om at evalueringen skal styrkes, 2005

Aftalen handlede blandt andet om obligatoriske prøver og styrkede evalueringen ved blandt andet at indføre nationale test som pædagogisk redskab i folkeskolen.
Aftalen fra den 23. september 2005

Aftale om fornyelse af folkeskoleloven, 2003

Denne aftale gav blandt andet flere timer til dansk, matematik og engelsk

Aftaler om 10. klasse

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014

Som led i aftalen bliver kommunerne forpligtede til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10). Endvidere ændres den såkaldte 20/20-ordning til et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Aftalen fra 24. februar 2014 (pdf)

Aftale om overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne, 2010

Aftalen blev indgået i forlængelse af aftalen ”Flere unge i uddannelse og job fra november 2009” og gav bl.a. kommunerne mulighed for at henlægge 10. klasse til en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Der blev endvidere mulighed for at tilbyde 10. klasse som et 20/20 forløb.
Lovforslaget, der udmøntede initiativerne (retsinfo.dk)

Aftale om 10. klasse, 2006

Aftalen indeholdt bl.a., at 10. klasse blev målrettet unge med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der blev indført obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse samt indført en række fag målrettet ungdomsuddannelserne.
Aftale om 10. klasse fra november 2006 (pdf)

Fakta
Regeringens aftaler med KL (Kommunernes Landsforening) om kommunernes økonomi:
2013 om inklusion (kl.dk)
2014 om kompetenceudvikling (pdf)
2015 om inklusion (pdf)