Apr 19, 2015

(Repost&Reblog) De folkevalgte politikere mister tillid og opbakning i samfundet (Vi har brug for Dukkepartiet til at angribe den politiske kultur) - 19. April 2015

Udgivet den 4. Juli 2014 af Verdensalt

Update: Gakkede partiarter - De nye partier, Alternativet, Nationalpartiet og Dukkepartiet, forsøger alle at være det »anderledes« parti, som vælgere, der føler lede ved de etablerede politikere, kan stemme på.... 

Følger Radio24Syv tykt og tyndt - eller rettere når jeg har tid til overs, tuner jeg ind. Tag f.eks. Antidemokratisk-Festival - En satirisk undersøgelse af demokratiets væsen. Selvfølgelig er det sjov og spas, men hvor demokratiske er tilstandene egentlig herhjemme? Vi har frihed til at blive hørt, vælger vores politikere fordi vi stoler på de har en holdning og værdier, som vi selv kan forholde os til. Alle har meninger omkring partierne og enkeltpersoner på borgen. Men de folkevalgte, lytter de overhoved til os? Vi er en nation som gemmer os, vi har en mening om alt nede på hjørnet ved købmanden, men har pokkers svært at stille os selv foran på Christiansborg og demonstrere, med mindre det er skolerne og børnehaverne eller efterløn, så bliver det personligt jo...
Langsom med sikkert, begynder der efterhånden at brede sig en distance og tillidsbrud til vores såkaldte demokratisk politikere og system. Vi aner ude i det fjerne, det ulmer af magtspil, hemmelighedskræmmeri og skjulte dagsordner med spindoktorenes kyndige vejledning. Det er begyndt at bundfælde i os alle - vi stoler ikke længere på nogen politikere.

8 ud af 10 danskere er utilfredse med politikernes lydhørhed. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Cevea. 80,7 pct. af danskerne er således uenige i, at de har indflydelse på hvilke emner, der er på den politiske dagsorden. Og 75,6 pct. tilkendegiver, at politikerne ikke lytter nok til, hvad deres vælgerne mener.

Ser lidt nærmere på vores såkaldte "folkevalgte" ildsjæle som gør alt for os - eller gør de?

Borgens særlig udvalgte og deres "assistenter"


Hvis vi fokusere på Christiansborg, er politikerne død afhængige af 3 ting. Deres spindoktorer, journalisterne på borgen, samt embedsmændene. Umiddelbart kan man kun gisne, men en tendens viser sig mere og mere som en rode butik af dimissioner.
  • Spindoktorene laver også rod i maskineriet en gang imellem, foranværende SFs skatteminister Holger K. Nielsen fyrede Thomas Brahm pga. øremærket barsel til mænd, Mikael Børsting stoppede hos Lars Løkke, valgte meget demonstrativt at tage på badeferie på Mallorca, da GGGI-sagen rasede på sit højeste. 
  • Embedsmændene er ikke meget bedre; Nødvendige nødløgne i Christiania-sagen, hjemsendte embedsmænd - tjenstlige forhør af tre embedsmænd afsluttes GGGI. Embedsmænd "glemmer" at informere politikerne korrekt.
  • Journalisterene er blevet mere aggressive og nærgående ifølge Lykketoft og andre. Politikerne er jaget vildt ifølge Søren Pind. 

Hvad er den politiske retorik?


Vi ved sikkert alle sammen, politikere bliver "omvendt" til at tale i tunger. For eksempel gør politikere ofte brug af anaforer,  der består i, at en følge af sætninger eller sætningsled begynder med samme ord, fx "Her vil ties, her vil bies". Frygt associerede ord benyttes også - 'potentiale', 'mistanke om', 'uproblematisk', 'nødt til', 'faretruende'.
Politikere bruger også andre teknikker i politisk retorik, såsom forvirring, omdirigering, forening, udeladelse, og sammensætning. Politikere manipulere deres image for at skabe en mere troværdig, retfærdig og intelligent udgave af sig selv, der er præsenteret for offentligheden.

Er helt enig med Christian Kock, professor ved institut for retorik på Københavns Universitet:
Politikere – de svarer jo ikke! "politikere skal blive bedre til at tale lige ud af posen, og skal undlade at bagatellisere borgernes kritik". Kock mener at borgerne er mere modtagelige overfor en ordentlig, plausibel forklaring end politikere har tendens til at tro. Retorikprofessoren mener, at der ikke er nogen vej udenom at tale om tingene, og at politikerne skal forklare, stille og roligt, at der grunde til at de beslutter som de gør. Og at de grunde vejer tungere end andre grunde.

Topstyring og lukkethed




Kan det have sin rigtighed og som alle går rundt og tænker, på, at på Borgen, er alting Topstyret. Politikere samt partier som ikke lige er siddende ministre, eller forligspartier, er statsministrenes nærmeste, stort set ikke længere kan holde fast på ens egne mærkesager, men er nødt til at rette sig ind i det ”spil” som hele tiden foregår; Strategi og Taktik

Hvorfor skal finansministeriet være et Fort Knox, med undtagelse af enkelte sager som Dong/Goldman Sachs, så slipper intet ud, fordi vores finansminister Bjarne Corydon (S) er enerådig sammen med hans embedsmænd og sælger Danmarks kronjuveler til udlandet for at tjene en skilling til statskassen og behage virksomhedernes aktionærer og ledelse. (uden at være til vælgernes bedste). De amerikanske investeringsselskaber nyder godt af vores troskab, måske ligger der nogen dybere relationer i form af vennetjenester gemt i kortene til udlandet og det er netop virksomhedernes position, magt, penge samt lobbyisme, der styrer politikerne og ikke omvendt, som det er i USA …. Tankevækkende

Det ser jo ikke ligefrem bedre ud mht. forsvarsforliget og valg af kampfly for 30 milliarder kroner. Og nu oprustning mod Rusland – rent koldkrigs scenario. Symmetriske lukkede døre; ”jamen det er henhold til rigets sikkerhed” – vås - man ønsker simpelthen ikke flere skandaler og indblanding fra journalisterne og spørgsmål – punktum.

Hva'sko! pak dine ting og gå!


Vi burde udskifte hele generationen ud af de gode gamle garvede partier, ligesom man kan skifte sin bestyrelse, hvis de ikke tjener et større formål overfor aktionærerne,  simpelthen får nulstillet  Rød og Blå blok og få nogen nye, brugervenlige, ærlige, energiske, samfundslyttende politikere, som tør stå frem og ydre sin mening, uden der skal gå ”politik” i det hele.

Tag f.eks. Lars Løkke, helt ærligt, findes der noget ærlighed tilbage i den mand. Han forstår at udnytte  sin magtposition til det yderste hele tiden, nærmest agere som gud. Lars Løkke har haft denne arrogante kynisme siden dengang han var lokal politiker og Amtsborgmester - denne magtliderligere begær efter materielle ting og værdier, er ikke længere en trend som nogen stiller efter som vores kommende statsminister, er det vel?

Nu er der snart folketingsvalg, Margrethe Vestager der bliv konkurrencekommissær i EU (magtfuld stilling) er ude af dansk politik. Andre radikale og regeringstøtter / soldater går i kampstilling, ingen må være i opposition til partitoppen og socialdemokraterne. Heldigvis ulmer det alligevel i de radikales bagland, enkelte vover sig ud som Morten Østergaard (R) mht. række radikale kampagnefilm i biograferne. Eller "Der bliver næppe fred i det borgerkrigshærgede Syrien inden for den nærmeste fremtid, og derfor er der udsigt til, at flygtninge fra Syrien bliver i Danmark i mange år" bare for at nævne fra Morten Østergaard.Siden formandsskiftet har De Radikale været i frit fald, og nedturen forstærkes af terrortragedien: Partiet har efterhånden solgt så meget ud i værdidebatten, at Morten Østergaard & co. ikke længere fremstår troværdigt. Vælgerflugten tegner til at koste SR-regeringen livet ved næste valg. Det handler ikke om mennesker, det handler om Morten.
Lige nu ser vi et skifte i meningsdannelsen i EU. Op af gemmerne dukker EU-kritiske borgere op og dernede er det ikke længere de gamle politikere man vil ser på tronen. Ser vi på DF’s indflydelse er de vokset markant, Messerschmidt har i sær fået opbakning.

Og så er jeg tilbage ved udgangspunktet. Hvor meget demokrati er der egentlig i Danmark? Folk er i vildrede, ingen ved længere hvem og hvad de skal sigte efter. Politikerne lytter ikke længere til folket, de lytter i stedet til spindoktorerne og meningsmålingerne. Afstanden mellem de folkevalgte og vælgerne er igennem de sidste fyrre år, støt, blevet større og større. Min helt egen personlige mening, jeg går i den modsatte kløft og stemmer på Pernille Skipper fra enhedslisten næste gang. Selvom noget er spind, så er hun ægte, levende, tør stå frem og modsætte sig partitoppen og har nogen gode kerneværdier. Hun er tiltalende og fremstår ikke magtliderlig, hun er heller så radikalt afsporet som DF’erne. Hun ville være en god demokratisk kandidat til næste statsminister taburet ….