Dec 20, 2025

📢🆘🍁(May Day Opdatering) Gensyn med Radiodoktoren - Manifest for retten til at være offline - Hvis det bliver 1,5 grad varmere, hvad så? - og selvfølgelig: Glædelig jul! ~ Dec 20, 2025 ~ |


Hej alle sammen!

Julehilsen fra May Day for Sundhed og Frihed.

I vores sidste nyhedsbrev for i år har vi på sundhedsfronten en super nyhed om Carsten Vagn-Hansens fine hjemmeside Radiodoktoren. Og på frihedsfronten kan du læse et fantastisk manifest fra vores venner i Frankrig: Internationelt manifest for forfatningssikret ret til at være offline. 


Sygdom/sundhed
 
Breaking: Carsten Vagn-Hansens hjemmeside er oppe igen
"Radiodoktoren" har ikke haft det så godt på det sidste, og det har været svært at tilgå de mange artikler. Men May Days webmaster har haft hjemmesiden i sine kyndige hænder, har renset den for virus og genoprettet den, så I nu kan læse alle de mange fantastiske artikler uden problemer, og siden er nu under May Days vinger.  Dyk ned i guldgruben, og bliv klogere. Vi siger med Carsten: "Sundhed er at ha' det godt."
Vil du af med lidt ekstra: vægttab med ro, rutiner og resultater
Det nye år er en frisk start, og et nytårsforsæt om et varigt vægttab kan gøre en stor forskel. Du behøver ikke jagte perfektion. Selv et vægttab på omkring fem procent kan forbedre blodtryk, blodsukker og kolesterol og måske afhjælpe metabolisk syndrom. Mere grønt, færre kalorieholdige drikke, en daglig gåtur og bedre søvn er en rigtig god start. Husk at fejre de små sejre, og at sundhed handler om fremgang, ikke om at være fejlfri.
Quercetin har bemærkelsesværdigt potentiale i kampen mod brystkræft
Et nyt studie har bekræftet det bemærkelsesværdige potentiale i quercetin – et fytonæringsstof, der findes i fødevarer som løg, grøn te, æbler og bær – i kampen mod brystkræft. Artiklen, der er offentliggjort i International Journal of Nanomedicine af forskere fra Kina, analyserer 272 tidligere studier og beskriver, hvordan quercetin virker på flere måder.
Hvordan skal jeg træne for at holde mig sund og rask længe?
Motion er mere effektivt end næsten alle lægemidler eller kosttilskud til at forlænge livet og forebygge kroniske sygdomme. Men hvordan skal vi træne for at få det bedste resultat. Hvad er for lidt, og hvad er for meget?

Forskere advarer mod øjendråber med giftige stoffer i
40 procent af de kunstige tårer, eller øjendråber, du kan købe eller få ordineret hos lægen, indeholder giftige konserveringsmidler. Det har fået forskere til at råbe vagt i gevær.
 
Vaccination
 
Det er tid til at trække stikket på Covid mRNA-vacciner
Robert Redfield, der var direktør for CDC fra marts 2018 til januar 2021, har opfordret til, at mRNA-Covid-vacciner fjernes helt fra markedet.
 
Klima/Miljø/GMO
 
Er 1,5 grads temperaturstigning overhovedet farlig?
I medierne får vi uafladeligt at vide, at Jordens temperatur stiger støt, og meget snart vil vi nå farlige grænser for varmen. Det siges, at videnskaben har defineret en grænse på 1,5 grader celsius – til nød 2 grader, men så heller ikke mere. Så meget må temperaturen maks. stige i forhold til, hvad vi mener, at den var i 1850. Men hvor kommer lige gradtallet 1,5 fra?
Hvad er løsningen på glyphosat-forurenet jord?
Glyphosat blev lanceret som et mirakelmiddel i landbruget – et effektivt ukrudtsmiddel, der skulle øge udbyttet og forenkle driften. Men i dag ved vi, at glyphosat er ekstremt farligt. Det rammer ikke kun ukrudt, men påvirker også jordens mikrobiologi, planters modstandskraft, dyreliv og i sidste ende vores egen sundhed. Men der er en løsning! Med holohomøopati – en ny, regenerativ tilgang til natur og landbrug, der arbejder med naturens egne processer i stedet for imod dem - kan vi faktisk reparere og genetablere sunde økosystemer.
Systemet er udviklet af Dr. Radko Tichavský, en tjekkisk-mexicansk forsker og pioner inden for holohomøopati, der samarbejder med den danske homøopat Jeanette Maglegaard. I mere end 30 år har han arbejdet med homøopati i landbruget og grundlagt Comenius Instituttet og Ecomenius i Mexico, hvor han underviser og forsker. Er fast klummeskribent på Hpathy.com.
Du kan her gratis downloade slides fra Jeanettes foredrag den 1. december med opskriften på jordbearbejdningen. Kontakt Jeanette på sundhave.dk.
Hvordan den kemiske industri har manipuleret en ny EU-godkendelse af glyphosat
Selvom den kemiske godkendelsesproces præsenteres af Den Europæiske Union (EU) som værende videnskabeligt baseret og uafhængig, har journalister afsløret, at pesticidproducenterne selv – organiseret i den såkaldte 'Glyphosate Renewal Group' (GRG) – var ansvarlige for at samle og filtrere den videnskabelige litteratur. Som følge heraf blev over 98 procent af de oprindeligt identificerede mere end 12.000 glyphosatundersøgelser udelukket, hvilket efterlod kun 191 undersøgelser, der angiveligt blev anset for at være relevante og pålidelige.
 
Journalisterne afslørede, at uafhængige, peer-reviewede glyphosatundersøgelser, der pegede på miljøskader, kræftrisiko, DNA-skader eller ugunstige fødselsresultater forårsaget af ukrudtsmidlet, gentagne gange blev afvist af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af tekniske årsager. I modsætning hertil blev industri-finansierede undersøgelser og industri-udarbejdet sprog ofte indarbejdet direkte i officielle vurderingsrapporter. De europæiske tilsynsmyndigheder fokuserede også snævert på glyphosat som et enkelt kemikalie og udelukkede undersøgelser af kommercielle giftblandinger på markedet – på trods af beviser for, at disse blandinger kan være mere giftige – hvilket gjorde det muligt at nedtone potentielt alvorlige risici. (engelsk)
Kvælstofaftalen er endnu et slag mod økologien
De smukke ord om at fremme økologien står i grel modsætning til det faktiske indhold af det netop vedtagne tillæg til trepartsaftalen. Økologiske landbrugere skal nu til også at leve af at sælge deres uudnyttede rettigheder til at forurene til det såkaldt konventionelle landbrug og således hjælpe dette til at forurene mere.
Coop afviser brud på dyrevelfærd
Coop Danmark afviser, at den norske laksegigant Mowi har brudt kædens etiske krav til leverandører, selvom norske myndigheder har konstateret dyrevelfærdsbrud, da 65.000 syge, gispende og døende laks blev pumpet op af et havbrug til slagtning.
Føljetonen om Bovaer i Danmark
’Vidundermidlet’ Bovaer har lidt alvorlig skade af den katastrofe, som det kemiske tilsætningsstof har skabt i Danmark – det land, der helt suverænt har satset mest på det (angiveligt) metanreducerende foderadditiv.
 

Skærme/elektrosmog
 
Internationelt manifest for forfatningssikret ret til at være offline
Et borgerinitiativ i Nantes, Frankrig, har udstedt en deklaration om retten til at være ikke-digital og offline: "Vi ønsker frihed til at kunne bruge – eller ikke bruge – internettet til at håndtere vores dagligdag. Vi ønsker at kunne tale med kompetente offentlige medarbejdere eller teknisk personale i stedet for at være afhængige af en “app”, en “chat”, en “chatbot” eller en robot i et callcenter, som ofte ikke forstår vores spørgsmål." Læs hele det vigtige manifest, der insisterer på en essentiel rettighed for os alle.
 

Overvågning/rettigheder
 
Mikrobølgevåben udviklet til befolkningskontrol
Dette er ikke et nyt våben, men er et, vi ikke har hørt om før (fra Kina). Våbnet kan affyre kraftige lydbølger mod mål, der befinder sig inden for en radius af 80 m op til 1 km. Rusland og USA har udviklet lignende våben til befolkningskontrol. (engelsk)
Moderne biler indsamler store mængder data om førerens vaner og andre personlige oplysninger
Problemet er ikke kun, hvilke data der indsamles, men også hvem de videregives til, herunder forsikringsselskaber, marketingvirksomheder og lyssky datahandlere. (engelsk)
 

No comments:

Post a Comment