Erhvervs- og vækstministeren nedsætter ekspertudvalg, der skal se på
 mulighederne for at styrke gennemsigtighed og mobilitet på 
realkreditmarkedet og komme med anbefalinger til nødvendige justeringer 
af reglerne for realkreditten.
Pressemeddelelse
29. marts 2016
Ekspertudvalgets formand bliver Nina Dietz Legind, der er professor i bank- og kapitalmarkedsret på Syddansk Universitet.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"Den seneste tids offentlige 
debat har understreget for mig, at der skal skabes bedre overblik over 
udviklingen i bidragssatserne, mulighederne for at skifte 
realkreditinstitut og de kommende kapitalkravs betydning for 
realkreditinstitutternes omkostninger." 
"Jeg er glad for, at professor 
Nina Dietz Legind vil påtage sig formandskabet for ekspertudvalget, der 
skal belyse disse forhold. Jeg ser meget frem til at modtage udvalgets 
rapport."  
Professor Nina Dietz Legind:
"Jeg ser frem til at komme i gang
 med dette vigtige og spændende arbejde og få afdækket mulighederne for 
at styrke gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet."
Ekspertudvalgets øvrige medlemmer er:
- Professor Peter Løchte Jørgensen, Aarhus Universitet,
 - Sven Holm, fhv. direktør i Realkredit Danmark,
 - Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet,
 - Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen,
 - Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet,
 - Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk,
 - Jørn Ravn, adm. direktør i Moneo (Indstillet af Forbrugerrådet Tænk),
 - Tine Roed, direktør i DI,
 - Mette Tams Kitaj, chefkonsulent i Erhvervs- og Vækstministeriet,
 - Thomas Brenøe, vicedirektør i Finanstilsynet,
 - Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
 - Rasmus Ammitzbøld Degn, afdelingschef i Finansministeriet,
 - Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken.
 
Ekspertudvalget skal afrapportere til erhvervs- og vækstministeren senest 1. september 2016.